Dansk English Telefonbog Log på
Besøgende siden 1. september, 2006: 1907073 Kontakt Webmaster     
 
Kompetencer
Eksperimentel forskning
Klinisk forskning
RSA
DEXA scanning
Ganganalyse
UL
CT
PET
MRI
Polyslid
SF-36
Hoftedysplasi
Accelererede patientforløb
Betændelse i kunstige ledproteser
Rehabilitering
Database & Registre
Sundhedsøkonomisk forskning
Samarbejde
Fondsstøtte
Prisuddelinger
Bone and Joint Decade
Ganganalyse

Ganganalyse har vist sig anvendelig til beskrivelse og kvantificering af ændringer i gangmønster.

Metoden er også tidligere anvendt til evaluering af forskellige former for behandling af hofteartrose.

Ved den tredimensionelle ganganalyse identificeres gangmønstret ved kurveformen, ledvinkelpositioner, ‑hastigheder og ‑accelerationer samt den elektromyografiske (EMG) muskelaktivitet målt under en gangcyklus. På baggrund af data kan muskelkraftmomenter og belastninger omkring leddene beregnes.

Dataopsamlingen foregår ved at forsøgsdeltageren går hen over en gangbro i hvilken, der er placeret to kraftplatforme, der hver registrerer underlagsreaktions-kræfter i tre retninger.

Personen filmes samtidigt af seks videokameraer. I det øjeblik personens ben passerer forbi et sæt fotoceller udløses et elektronisk triggersignal, der starter opsamlingen af data fra kraftplatformene, kameraerne og elektromyografisk udstyr til registrering af muskelaktiviteten under gang.

I Danmark anvendes ganganalyse sjældent til kliniske formål, hvilket dels skyldes at teknikken er tidskrævende, og dels at ganglaboratorierne ikke findes på de danske hospitaler, hvorimod funktionelle test og spørgeskemaer som omfatter patienters egen opfattelse af funktionsevne er hyppigt anvendte metoder.

Følsomheden af ovenstående redskaber er ikke tidligere blevet sammenlignet med den biomekaniske ganganalyse. Ganganalyseapparatur af typen Vicon polygon findes på Hammel Neurocenter.

 
Kontaktperson
Kontakt Mette Krintel Petersen eller ganglaboratoriets daglige leder Poul Mogensen for yderligere oplysnigner.
 
Kalender

Publikationer
Is hip muscle strength normalised in patients with femoroacetabular impingement syndrome one year after surgery?: Results from the HAFAI cohort.
Kierkegaard S, Mechlenburg I, Lund B, Rømer L, Søballe K, Dalgas U.
Leg power, pelvic movement and physical activity after periacetabular osteotomy. A prospective cohort study.
Mechlenburg I, Jørgensen PB, Stentz-Olesen K, Tjur M, Grimm B, Soballe K.
What level of pain reduction can be expected up to two years after periacetabular osteotomy? A prospective cohort study of 146 patients.
Jakobsen SR, Mechlenburg I, Søballe K, Jakobsen SS.
Ortopædkirurgisk Forskning Aarhus Universitetshospital Tage-Hansens Gade 2 Bygning 9A 8000 Aarhus C Tel: +45 7846 7471
  All rights reserved
Powered by SimpleNet CMS